[Vers 1]
Aldrig har noget så simpelt, været så svært at beskrive
Hvordan i alverden skal jeg bære mig ad, med at yde mine ord?
Den mindste form for retfærdighed
Når du ikke befærder dernede
Hos os værtslige
Det så mærkeligt du døde
Men jeg ved du er der et sted
Jeg vil ha' du skal vide
Jeg har lagt hjernen i blød
For at ære dig for alt du betød
Balthasar, uden ledestjerne
Vi har en gud der tydeligvis
Forveksler det at lede verden, med verdens leder
Mit hjerte bløder men, jeg vil ikke være den lede så
Må lære med flid og presse det [?] i min adfærd til side og
Huske mig selv på at du gav mig livet
Ville ikke være her, hvis ikke får dig
Et enkelt ord kan sige det hele - kærlighed
[Omkvæd]
Jeg har prøvet at miste før
Men intet gjorde ligeså ondt, som det her gør
Engang var jeg din lille dreng, men nu jeg blevet større
Jeg åbenbart ikke stor nok til at vide, hvad jeg skal gøre
Jeg har prøvet at miste før
Men intet gjorde ligeså ondt, som det her gør
Engang var jeg din lille dreng, men nu jeg blevet større
Jeg åbenbart ikke stor nok til at vide, hvad jeg skal gøre
Mor
[Vers 2]
Kan huske hvordan jeg fik et chok
Ligeså snart jeg så den opspilede byld på din arm
Men du slå det hen med et håndvift
Løj for vores skyld, sagde det ikke var alvorligt
Holde det hemmeligt du var syg
En måned efter lå du indlagt på hospice
Og vi kom tit men, aldrig nok i min optik
Hvad jeg ikke ville opgiv
Blot for at vi kunne gøre det hele om igen
For selvom det var
Uudholdeligt at se, hvordan din krop gik fra sund til opslidt
Var smilet på din mund nok til at forblive optimist
Jeg savner dig mor
Og ved du ikke er langt derfra tror
Der er en kosmisk grund til du måtte skille fra vores jord
Ville ønske jeg bare kunne sige det hele, med én klar metafor
Men igen, det som om essensen forsvinder i takt med mine ord
[Omkvæd]
Jeg har prøvet at miste før
Men intet gjorde ligeså ondt, som det her gør
Engang var jeg din lille dreng, men nu jeg blevet større
Jeg åbenbart ikke stor nok til at vide, hvad jeg skal gøre
Jeg har prøvet at miste før
Men intet gjorde ligeså ondt, som det her gør
Engang var jeg din lille dreng, men nu jeg blevet større
Jeg åbenbart ikke stor nok til at vide, hvad jeg skal gøre
Mor
[Vers 3]
Jeg kan stadig ikke forstå det
Hvordan jeg var en tikkende bombe
Klar til at springe det hele i luften
Men, formået at klippe min lunte af
Du en af de eneste grunde til
Jeg aldrig gik ned med mit flag
Men fløj med nye højder i mit sindelag
Og nu er vingerne åbne
Og hvis du er der i himlen, så råb det
Jeg er sikker på vi kan nå hinanden
For du er altid tættest på mig når stilheden er slående
Jeg drømmer om dig men, selv i det vågne
Er det som om du er her
Et nærvær florerer som partikler i rummene
Har lyst til at græde så meget jeg ta'r mit eget liv
Ved at drukne
Det så let at bare give slip på det hele, og fordufte
Men hvis du er her med mig, lige nu, så sig det er okay
Trøst mig som du altid har gjort, og bliv her bare et millisekund til
[Omkvæd]
Jeg har prøvet at miste før
Men intet gjorde ligeså ondt, som det her gør
Engang var jeg din lille dreng, men nu jeg blevet større
Jeg åbenbart ikke stor nok til at vide, hvad jeg skal gøre
Jeg har prøvet at miste før
Men intet gjorde ligeså ondt, som det her gør
Engang var jeg din lille dreng, men nu jeg blevet større
Jeg åbenbart ikke stor nok til at vide, hvad jeg skal gøre
Mor
[Vers 4]
Jeg tror stadig ikke rigtig, jeg fatter hvad der gik galt
Og hvad der gjorde dig syg
Hvem fanden kan finde på at tage dig væk fra dine nye børnebørn?
Lille August og Julians latter er så livsbekræftende
Ironien er så syg at man ikke kan fat, at det passer
Vi elsker dig mor og tænker på dig dag og nat
Jeg håber du vil reinkarnere som min datter
Så jeg kan tag mig af dig
Danser elegant på spidsen af en klippekant
Parat til at springe dig i møde, for døden er så pisse interessant
Du har lært mig, man ikke skal stress
Det svare til at komme sit mindreværdskompleks ned i et timeglas
Lover jeg skal jeg nok slutte fred med min indre diskrepans
Vi ses en dag, men indtil da
Så vid du er mit et og alt
