Det er mit liv, men dine regler
Skabeloner, som jeg følger, tegnes op med dine linealer
Du ser spøgelser fra din fortid, i alt hvad jeg gør og siger
Og viger mit blik fra dig, siger du, at jeg kigger efter andre piger
Dit åndedræt har stress, og du blæser på, hvad jeg har at komme med
For hvad du tror, det kan sandheden slet ikke rokke ved
Jeg lod, hvad der kom før mig være undskyldning for din handling
Og satsede på, at tid og oprigtighed ville give en blid landing
Men du plantede vreden i mit ansigt, lod mig betale for de svigt
Som din ungdom var plaget af, og dit sind stadig skadet af
Han tog dig med vold, plantede liv i dit indre
Og de tvang dig til at stå ved hans side for at skærme familiens navn
Han bedrog dig iskoldt, til skuddet fik ryggen til at slå splinter
Du flygtede mod uafhængigheden med djævlens yngel i din favn
Du søgte hjælp fra skyggesiden til at kickstarte fremtiden
Had drev dig mod succes, og refleksion var spild af tid
Success affødte forpligtelser, kød og blod ville forsørges
Men når du søgte hjælp, var der ingen, der ville spørges
Du blev forrådt af uniformer og søgte mod englenes by
Hvor du med oddsene imod dig slog dit navn fast med stjernestøv
forblændede folk i stuerne, men blandt egne havde du et dårligt ry
For din galde satte mere end bare deres stolthed på en prøve
Folk gik på listefødder omkring dig, ingen turde sige dig i mod
Frygten for dig, successen og pengene steg dig til hovedet
Du afvejede ying med yang for at holde livet i vater
De sølle, der bedrog og tog fra, dig fik kølle af soldater
Solgte sjælen for det gode liv, købte aflad for millioner
Men når du lyttede til dig selv, hørte du kun smukke toner
Spurgte de døde til råds, oraklet lagde kortene på bordet
Og det lå i dem, at du skulle eje et palæ i centrum og et palads i nord
Mænd faldt for din skønhed og vid, men flygtede fra dit bid
Det gjorde ondt, du ville jo bare gerne have den rette ved din side
Du søgte trøst hos nådens gudinde, når verden var for dyster
Frasagde dig lysten til kød, men ej kødets lyster
Du fandt en mand fra slangernes land, der var som en far for din pige
Men han sov med kniven under puden, for du skræmte ham uden lige
Da han ikke kunne klare det mere, måtte du op på hesten igen
For at opstøve endnu en han-knæler, der kunne varme din seng
Og der kom jeg ind i billedet og tikkede, indtil jeg sprængte rammen
Mødte dig i øjenhøjde, besvarede ikke din prædiken med amen
Mit ligeværd fik slag, da du lod mig forstå, vi ikke var lige værd
Krage søger mage og skærer sig på et tveægget sværd
To skridt bag dig, dukket hoved, nedstirret af øjnene i nakken
Ming blev til skår, da den mødte panden, og så blev kufferten pakket
Tilgav, opgav, træt af at sutte på lappen
Tilbage til edernes have ind mod barmen ind ad klappen
Men da jeg fik gnedet dit blår ud af mine øjne og fik pustet til røgen
Så jeg sandheder blive klædt af og stå tilbage som nøgne løgne
Du vågede begærligt over mig, lod andre overvåge mig
Idioti gav dig kopi om alt særligt de havde på mig
Det gik op for din rebus, at min eks var lavstatus
Vreden blev brust væk med ukristelige slag mod mit korpus
Krøb til korset, bekendte, at jeg agtede at forlade min skyldner
Næven ramte det tredje øje med et brag, som når det tordner og lyner
To fugle på træk, du søgte føde jeg søgte væk
Angst for smudsigt antræk forbød du flugten fra dit betræk
Du var plaget, jeg var jaget, stålet glimtede i natten
Det kunne ikke komme på tale, at musen skulle undslippe katten
Samtlige tæer på kanten, sorte rande, ventende på en gunstig brise
Der kunne bære mig bort fra det allerede forliste
Et øje halvt åbent, ventende på at lågene gik ned på dig
Så snart vipperne ramte hud, ramte fødderne vej
Ud af buret med stækkede vinger kampen, mod uret
Fobisk fri, 1260 slag i minuttet som en kolibri
Rask mus på farten på vej væk fra miseren
Det er ikke klogt at vælge med hjertet, ej heller med tisseren
Fik dig et par kontinenter på afstand, indtil jeg ramte zen
For kun at se korthuset blæse omkuld, da du fandt mig igen
