[Vers 1]
Jeg tænker fremad, det' fremmed for mig, men jeg' forfremmet
For fra og med i dag er fremmødet fremragende i takt med
Jeg rager frem, men mit talent står stille et sted
Hvor man ik' sætter pris på dem, der kæmper, deler af sig selv
For hver en time, der går
Ser jeg mit liv i sort
I ser et pinligt fort, men jeg vil vise jer, hvor
En kærlig knægt som mig er kommet fra, en kriger står
Faldt ik' i gryden som barn, men tror vist, jeg blev givet en tår
Af Ordets medicin, der spinder mine enderim
Jeg vinder, de vil hellere tie, for glemt er barren, jeg sætter min
Jeg gav aldrig op
Løbeturen er det værd, men jeg blev træt i min krop
Hvis jeg kun er glad, er det lykkedes mig at flygte fra virkeligheden
Tvinger mine spadestik, når dybere ind, og skriger beskedent
Her på rejsen hjem
Vil ilden guide mig, så jeg vil holde pejsen tændt
Med lånte vinger, jeg befinder mig i vindenes sus
Jeg har i sinde at bli' ved indtil det sidste pust
Det' mit eneste hus
Jeg står på kanten, men det' vist ik' for sent endnu!
[Omkvæd]
Jeg ved ik', hvor vejen ender, men jeg kender mig selv
Teatralske tanker ændrer mig og blænder igen
Før vi skilles, vil jeg sige, hvad jeg har glemt at fortælle
Mon I ser, hvem jeg er
Den dag, Han henter mig hjem?
Jeg ved ik', hvor vejen ender, men jeg kender mig selv
Teatralske tanker ændrer mig og blænder igen
Før vi skilles, vil jeg sige, hvad jeg har glemt at fortælle
Mon I ser, hvem jeg er
Den dag, Han henter mig hjem?
[Vers 2]
Se de mange folk, der
Stimler sammen for at finde, hvad en linje koster
Lad mig sige det for dig
Det kræver alt at give af mit indre monster
Men i kampen står jeg
Tæt på toppen, når jeg får fra fantasiens foster
En urimelig ordre
Som jeg endnu ignorerer, men det' pinligt for mig
Det' bare mine teatralske tanker
Der med magt tvinger mig til at være bange for andre
Men jeg traf så mange, der bare var blanke og trak sig
Når de så det sande jeg, så jeg har tabt det langsomt!
Jeg er et usikkert syn
Der skriver digte på sin blok, imens I er fulde i byen
En umulig idyl
Et stille ydre, men i sindet er der tusinde lyn!
[Omkvæd]
Jeg ved ik', hvor vejen ender, men jeg kender mig selv
Teatralske tanker ændrer mig og blænder igen
Før vi skilles, vil jeg sige, hvad jeg har glemt at fortælle
Mon I ser, hvem jeg er
Den dag, Han henter mig hjem?
Jeg ved ik', hvor vejen ender, men jeg kender mig selv
Teatralske tanker ændrer mig og blænder igen
Før vi skilles, vil jeg sige, hvad jeg har glemt at fortælle
Mon I ser, hvem jeg er
Den dag, Han henter mig hjem?
[Vers 3]
Jeg har brug for noget
Brug for nåde
Lægger bro, får nået
En utrolig gåde, ingen forstod metoden
Så jeg venter på, mine venner gir' mig ro i hovedet
Men det sker aldrig helt
Min Frelsers blod bliver malet på mit eget tapet
Jeg har svaret for sent
Er det mon grunden til, jeg drukner midt i fejl og mén
Hvis nu jeg dør, så må I love, at vi mødes i Himlen
Jeg har hørt et Ord og følger Dets vilje
Mine gamle sår
Er fortabt midt i barndommens trangeste kår
Mine følelser, de føles som en kæmpe protest
Og jeg er dødtræt af at gemme mig væk
Så jeg vil stræbe efter Hans plan, og jeg er spændt på den fest
Hvor jeg skal møde Ham, der kender mig bedst!
[Omkvæd]
Jeg ved ik', hvor vejen ender, men jeg kender mig selv
Teatralske tanker ændrer mig og blænder igen
Før vi skilles, vil jeg sige, hvad jeg har glemt at fortælle
Mon I ser, hvem jeg er
Den dag, Han henter mig hjem?
Jeg ved ik', hvor vejen ender, men jeg kender mig selv
Teatralske tanker ændrer mig og blænder igen
Før vi skilles, vil jeg sige, hvad jeg har glemt at fortælle
Mon I ser, hvem jeg er
Den dag, Han henter mig hjem?
